REFERENCER

 

 "Efter 1/2 års sygdomsforløb pga. stress fandt jeg Anni på nettet, og jeg må sige, det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Anni gav mig de redskaber, jeg havde søgt gennem længere tid til at få "rystet posen" grundigt og faktisk finde ud af, at JEG selv kunne handle for at komme fri af stressen èn gang for alle. Bare alene det, at jeg rent faktisk selv kunne gøre noget aktivt, var en kæmpe lettelse i sig selv.
Hos Anni lærte jeg at blive opmærksom på de stresssymptomer kroppen sender, når den er i "alarmberedskab", gennem en stressdagbog, hvor jeg skrev alt ned ved det mindste symptom, en rigtig god måde at blive gode venner med sin krop på igen.
Anni har lært mig at få struktur på mine dage igen og prioritere det, der er vigtigt i mit liv, ved at sætte mål for det liv, jeg ønsker at leve sammen med min familie og virkelig have fokus på de ting, der betyder mest for mig, hver dag.
Anni er rigtig god til at lytte, og hun er meget dedikeret i sit arbejde til at få èn videre på bedste mulige måde."

Berit, Vorgod-Barde
 

 

"Er du stresset og har svært ved at finde balance i dit liv, kan jeg varmt anbefale at søge hjælp hos Anni.
Da det kneb for mig med at få det hele til at hænge sammen, hjalp Anni mig igennem, med en masse gode råd og redskaber til, hvordan jeg kunne finde balancen og motivationen igen. Bl.a. vha. en stressdagbog og mental træning har jeg igen fået mere ro og system i mit liv.
Anni coacher og vejleder dig, så du lærer at fokusere på, og leve ud fra de værdier, der er vigtige i dit liv.
Du lærer at håndtere stressen og prioritere dine opgaver, så hverdagen igen kommer til at fungere. Du lærer også nogle teknikker til hvordan du får krop og sind til at slappe af, hvilket er en nødvendighed for at komme ud af stressen.
Anni er altid velforberedt og hun tager sig tid til at lytte og være der for dig."

Pia, Tarm 

 

 

"I forbindelse med at jeg blev ramt af stress, søgte jeg hjælp hos Anni Damgaard. Anni Damgaard er uddannet stresscoach og har et godt kendskab til, hvordan kroppen og hjernen reagerer på stress. Anni Damgaard tog udgangspunkt i min situation og hverdag og hjalp mig med at finde vej ud af stresstilstanden og komme på ret køl igen. Gennem konkrete teknikker og små hjemmeopgaver, fik jeg lært at prioritere anderledes, og dermed opnå en mindre stresset hverdag. Jeg kan varmt anbefale Anni Damgaard som stresscoach."

Mette, Hvide Sande

 

Anni har været fantastisk i mit stress forløb. Hun har været nærværende, lyttende, anerkendende og rådgivende.

Hun har givet mig værktøjer til at genopbygge og en tro på mig selv, som har været fraværende i flere år. Hendes hollistiske tilgang har givet mig et boost på alle områder i mit liv og en bevidsthed om mine egne handlemuligheder og værdier.
Anni har givet mig redskaber til at få genindført noget tiltrængt struktur i min hverdag og har givet mig et mere realistisk syn på min omverden, samt en forståelse for hvordan stress påvirker mig, mine omgivelser og min krop.

Alt i alt har mit forløb hos Anni været virkelig givtigt og jeg vil klart anbefale andre i samme situation at opsøge hende.

Mai Vendelbo, Ringkøbing

 

Stresscoaching

 

Er du alvorlig stresset, har du svært ved at få dit arbejde og/eller liv til at fungere, kreativitet og ressourcer er en mangelvare og i det hele taget er dit liv "ude af balance"

Langvarig stress påvirker både din arbejdsindsats, dit sociale liv og livskvaliteten generelt.

Her kan jeg give dig hjælp og støtte til at komme ud af din stress.

Stresscoaching hos mig er et målrettet forløb, hvor du lærer at finde dine stressårsager og mærke dine egne stresssignaler. Du får konkrete redskaber til at fjerne din stress og forebygge, så det ikke sker igen.

Jeg vil hjælpe dig, så du igen får skabt balance i dit arbejdsliv og privatliv.

Et typisk forløb varer ca. 2½ måned og strækker sig normalt over 7 individuelle samtaler af 1 - 1½ times varighed.

 

 
 


 

CMS & Webdesign